§1 NAVN
Foreningens navn er “Collage” - Kunstforeningen for A/S Herning Hallen, stiftet den 11. december 1985.
§2 FORMÅL
Foreningens formål er - at kontakte kunstnere om midlertidige ophæng af deres værker på egnede arealer i Messecenteret og Kongrescentret - dernæst at indkøbe kunst til fast ophæng i MCH og fordeling blandt klubbens medlemmer efter nærmere fastsatte regler.
Derudover kan foreningen arrangere besøg på udstillinger, kunstnerværksteder o. lign.
§3 OPTAGELSE OG UDMELDELSE
Alt personale ansat i MCH A/S kan optages som medlemmer.
Medlemmer har ret til at være med i udlodning af indkøbte værker efter 3 måneders medlemskab.
Udmeldelse skal ske ved skriftlig henvendelse til et bestyrelsesmedlem med mindst en måneds varsel.
Ved fratrædelse eller udmeldelse kan medlemmet vælge max. 2 pointsvarende værker blandt dem som har været i foreningen i 18 måneder. Valg af værk skal finde sted samme dag som udmeldelsen finder sted. Eventuel overskydende point og dermed kontingentsum som medlemmet har indbetalt tilbagebetales ikke.
Såfremt den pågældende medarbejder ønsker at blive optaget i Collage igen, skal der gå 5 år fra udmeldelsesdato til nyt medlemskab kan indgås.
Medlemmer af kunstforeningen, der overgår til MCH A/S' seniorklub, kan forblive medlemmer af kunstforeningen.
§4 BESTYRELSE
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, heraf en formand, en kasserer, en sekretær og 2 menige medlemmer. Desuden vælges en arbejdende suppleant.
Bestyrelsen sidder i en 2-årig periode dog således, at på lige år er 2 bestyrelsesmedlemmer på valg og på ulige år er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg. Suppleanter vælges hvert år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv. Afgørelser i bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal.
§5 GENERALFORSAMLING
Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling en gang om året omkring årsskiftet. Meddelelsen skal ske skriftligt og senest 8 dage før.
Dagsorden til generalforsamlingen skal indeholde:
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis 3 af bestyrelsens medlemmer eller 25% af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter begæring herom til bestyrelsen med angivelse af emnet for generalforsamlingen. Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes med 14 dages varsel til afholdelse senest 1 måned efter, at begæring er fremsat.
§5 KONTINGENT
Foreningen finansieres gennem et fast månedligt kontingent på kr. 50,00 fra hvert medlem samt en månedlig indbetaling fra MCH A/S, på kr. 50,00 i samme måned.
MCH A/S' seniorklubmedlemmer betaler et halvårligt kontingent på kr. 300,00.
Kontingentet tages op til vurdering hvert år på generalforsamlingen.
§7 REGNSKAB
Foreningens regnskabsår er kalenderår.
Regnskabet underskrives af bestyrelse og kasserer før forelæggelsen på generalforsamlingen.
§8 REGLER FOR INDKØB
Beslutning om hvilke kunstværker foreningen skal købe, tages alene af bestyrelsen. Alle medlemmer kan dog komme med forslag til udvælgelsen.
§9 MCH’S RETTIGHEDER
Som modydelse for MCH's tilskud til foreningen kan indkøbte værker, indtil de udloddes blandt medlemmerne, benyttes af MCH til udsmykning af MCH's lokaler.
§10 REGLER FOR UDLODNING
Udlodning finder sted to gange årligt.
Reglerne for udlodningen er et opsparingssystem, hvor det antal point man har opsparet, også er det antal lodder man deltager med i lodtrækningen. Ved eksempelvis en opsparing på 6 lodder, kan man vælge for højst 6 point blandt de værker, der er med i lodtrækningen. Hvis man kun ønsker et værk til 4 point, overføres de resterende 2 point til næste lodtrækning. Der kan højst udtrækkes en gevinst pr. medlem pr. udlodning. Uanset om man har vundet eller ej, tildeles man et nyt point for hver halvårlige udlodning - som lægges til de point man har i forvejen. De medlemmer som ikke deltager personligt ved udlodningen, kan udfylde en “ønskeseddel” med angivelse af prioritetsrækkefølge.
“Ønskesedlen” skal afleveres til bestyrelsen inden udlodningen finder sted og medlemmet vil få udleveret det værk, der står noteret som første prioritet. Er dette værk udtrukket, udleveres prioritet nr. 2 osv.
De medlemmer, som deltager personligt ved udlodning kan frit - inden for det pointantal man har - vælge blandt værker, som er til udlodning eller som resterer. Hvis et udtrukket medlem ikke ønsker nogle af de kunstværker, der kan vælges mellem, kan medlemmet afstå fra at modtage gevinst og indgå i den næste udlodning.
§11 FORSIKRING
MCH A/S tegner en forsikring for de udstillede værker.
§12 OPLØSNING
Forslag om foreningens opløsning kan kun behandles på en ordinær generalforsamling og skal i så fald bekendtgøres for medlemmerne som et særligt punkt på dagsordenen.
Ved opløsningen overgår foreningens samling og midler til MCH A/S.
§13 VEDTÆGTESÆNDRINGER
Ændringer i nærværende vedtægter kan vedtages på generalforsamling ved simpelt stemmeflertal (af de fremmødte), dog kan ændringer i regler for udlodning kun vedtages af 2/3 flertal blandt samtlige medlemmer.
Således vedtaget i Herning, den 23. april 2019
Kunstforeningen Collage
Admira Ganic
Formand for Bestyrelsen
MCH Kunstforeningen Collage
Bjarne Krogstrup
Økonomichef i MCH A/S